Nina Hede
Tun Tatar Nachos

Tilbehør · Snack

Tun Tatar Nachos

Personer

4

Forberedelse

10 min

Tilberedning

0 min

I alt

10 min

Der er ikke så meget at sige til denne her bandit - ud over: Kom igang! Du vil ikke fortryde det.

Ej okay.. det er jo altid lidt at sige.

Rå, lækker tun vendt i sesam og lime, sprøde tortillachips, cremet avocado og stærkt chili.

Jeg vil anbefale at du bruger en god kvalitets-tun fra din fiskehandler og sørger for den kan bruges helt rå. Og så server det med champagne eller iskolde mexicanske øl og lime.

Fremgangsmåde

Spred chipsene ud på en stor tallerken.

Skær avocado i tern og snit den friske jalapeño i tynde skiver. Del limen i 4 både og pres to af bådene over avocadoen og giv dem en smule salt. Vend dem rundt i limen til de er godt coatede.

Skær tunen i mindre tern, pres de to sidste både lime hen over, giv det salt og kom sesam henover. Vend det rundt.

Fordel tun og avocado hen over chipsene. Fordel creme fraiche i tynde striber hen over, og gør det samme med srirachaen.

Drys frisk Koriander henover og served med det samme.