BBQ Bao med marineret svinekød
Personer
4
Forberedelse
4 timer
Tilberedning
20 minutter
I alt
4t 20 min
Dampende, varme baos - er der noget bedre? Måske, men det er virkelig en af mine favoritter!
Jeg laver ofte mine bao selv (og opskriften skal nok snart komme), men med et køkken i kaos, er det ikke fordi jeg har plads og tid til at lave de dampede bao-boller selv! Så de kan altså snildt købes i et asiatisk supermarked, hvis du ikke har tid eller mod på at kaste dig ud i at lave bollerne selv (pssssst.. de bliver de altså ikke dårlige af).
Du kan fylde alt det du gerne vil i de dampede bao, det er kun fantasien der sætter grænser.
Til denne opskrift bruger jeg store revelsben (ikke ribs), men i princippet kan du bruge lige den udskæring som du vil, f.eks. mørbrad, nakkekoteletter eller måske endda kylling.
Fremgangsmåde
Start med at røre ingredienserne til marinaden godt sammen. Vend din kødudskæring i det og lad det trække i køleskabet, gerne op til 4 timer.
Rør chilimayonnaisen sammen og lad den trække lidt tid inden du skal bruge den til maden.
Skær agurkerne i tynde skiver, kom dem i en skål og hæld eddiken over. Rør i dem nu og da, inden servering
Skær rødløg i tynde strimler, forårsløg i tynde skiver og pluk korianderen.
Hak peanuts mellemgroft og vend det sammen med sesam og kom det i en skål til servering.
Grill det marinerede kød (eller evt. på grillpande) til det er stegt igennem og har fået gode grillstriber.
Imens kødet griller, skal bollerne dampes - dette kan du gøre med friske bao i ca. 14-15 minutter eller de frosne som anvist på pakken.
Skør kødet i tynde skiver eller strimler og server med alt det gode tilbehør til.